Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
ReligionsLex
Opslagsværk med religiøse og livsfilosofiske begreber
Tidslinje
Religionernes og etikkens historie
PRØVE MED PROBLEMSTILLING 

Af Anders Bergmann Krogh

Nedenfor kan du få ideer til, hvordan du alene eller i samarbejde med én eller to fra klassen kan arbejde, hvis du skal til prøve i kristendomskundskab. 

Når det er afgjort, at din klasse skal til prøve i kristendomskundskab, skal du og dine klassekammerater hver især bestemme jer for, om I vil gå til prøve alene eller sammen med én eller to fra klassen. I må højst være tre elever, der går til prøve sammen.

Emner og temaer

Jeres lærer laver en liste over emner og temaer, som I kan komme til prøve i. Det er emner og temaer, som I har arbejdet med i 9. klasse. Listen kan også indeholde emner og temaer fra 7./8. klasse. I grupper eller individuelt trækker I lod mellem disse emner og temaer.

Valg af delemne

Vi kan forestille os, at eleverne Sofie og Mathias fra 9. klasse har besluttet sig for at arbejde sammen. De har trukket emnet Andre religioner, som klassen arbejdede med i 9. klasse. Da klassen arbejdede med emnet, var det især ud fra materialer og opgaver på fagportalen religion.gyldendal.dk.

Sofie og Mathias skal nu indkredse og selv vælge et delemne inden for det overordnede emne Andre religioner. De kan vælge et af de delemner, der er på portalen under Religionerne. Eller de kan vælge et af de underemner, som delemnerne består af. Men de kan også selv formulere et delemne, der går på tværs af portalens delemner – eller finde på et helt nyt delemne. Det skal blot være knyttet til Andre religioner.

Sofie og Mathias og de andre elever i klassen kan få hjælp af deres lærer til at indkredse delemnet. Læreren foreslår, at eleverne begynder med en brainstorm over noget ved deres udtrukne emne, som de synes har været interessant, eller noget som de har undret sig over. Dette interessante eller undrende kan de formulere som et spørgsmål, der kan bruges senere til at udarbejde en problemstilling.

Sofies og Mathias' valg
Under Sofies og Mathias’ brainstorm foreslår Sofie følgende spørgsmål: 
  • Hvad betyder islam for individ og samfund? 
Det går Mathias med til, og de taler med læreren om det. Hun siger, at det en rigtig god ide. De skal dog overveje, om det er for vanskeligt. Der findes flere bøger og andre slags kilder om islams betydning for individ og samfund, men de er ret svære at læse.

Derfor vælger Sofie og Mathias i stedet et af de andre forslag, de har drøftet: 
  • Islams udbredelse 
Det synes de er spændende, fordi der er flere muslimer i deres klasse, og samtidig er der meget i medierne omkring etnicitet.

Til en vejledning med deres lærer afgrænser de delemnet til, at det skal handle om Islams udbredelse i Danmark.

Sofie og Mathias vil især finde ud af, hvordan befolkningssammensætningen i Danmark har ændret sig de seneste 50 år.

Sofie og Mathias vil også gerne undersøge, hvordan Danmark integrerer de nyankomne flygtninge.

Problemstillingen

Det næste skridt er, at Sofie og Mathias skal udarbejde en problemstilling i tilknytning til deres delemne. De henter inspiration fra de spørgsmål, som er på portalen om emnet Islam.

I undervisningen har Sofie og Mathias lært, at en problemstilling består af et sæt af åbne spørgsmål.

At spørgsmålene udgør et ”sæt” betyder, at de hører sammen og understøtter hinanden.

At et spørgsmål er ”åbent” betyder, at man ikke bare kan svare ”ja” eller ”nej” til det. Desuden skal der ikke spørges til rene fakta, fx ”Hvor mange muslimer er der i verden?”

Sofie og Mathias når frem til følgende problemstilling, som læreren godkender:
  • Hvordan er den religiøse befolkningssammensætning i Danmark?
  • Hvilke religiøse retninger findes der inden for islam?
  • Hvilke udfordringer giver kulturmødet i Danmark?
  • Hvad kan man gøre for at forbedre integrationen af flygtninge med en anden religiøs baggrund?

Kildesøgning

I arbejdet med delemnet skal Sofie og Mathias inddrage kilder. Dog højst fem. Kilderne skal bearbejdes og anvendes i besvarelsen af problemstillingen.

På nettet finder de en statistik om Danmarks demografi. Den er blevet udgivet af Danmarks Statistik og har mange brugbare oplysninger.

De bruger modellen om integration (side 58, fra grundbogen Liv og Religion 9,) til at beskrive udfordringerne i kulturmødet.

De bruger yderligere artiklen “Den danske indvandrerdebat” fra Faktalink/Dagbladet Information fra oktober 2013 til at analysere de politiske holdninger omkring integration af flygtninge.

Produktet

Som en del af forberedelsen til prøven skal Sofie og Mathias fremstille et produkt. Det indgår ikke i sig selv i bedømmelsen, men skal indgå i besvarelsen af deres problemstilling.

Sofie og Mathias har to ideer:
  1. Den ene ide er en radiomontage, som de vil producere ved hjælp af deres telefoner. Den skal indeholde interview med en imam, en præst og en lokalpolitiker, om hvordan man bedst muligt kan integrere flygtninge i deres egen kommune.
  2. Derudover laver de en collage, der viser eksempler på kulturmødet.

Lærerens spørgsmål

Når Sofie og Mathias har afleveret deres produkt, udarbejder læreren 2-3 uddybende spørgsmål til problemstillingen og deres produkt.

Spørgsmålene kan fx handle om forskelle og ligheder mellem kristendom og islam.

Eleverne får først spørgsmålene ved prøvens begyndelse. De får dog forberedelsestid.

Forberedelsestid

  • 25 minutter for én elev
  • 40 minutter for tomandsgrupper
  • 55 minutter for tremandsgrupper
Under forberedelsen har eleverne adgang til fx egne noter og opslagsværker.

Eksaminationen

Prøven inklusive fastsættelse af karakteren varer: 
  • 25 minutter for én elev 
  • 40 minutter for tomandsgrupper 
  • 55 minutter for tremandgrupper 
Prøven foregår således:
  • Eleverne besvarer deres problemstilling med inddragelse af deres produkt.
  • Eleverne besvarer de lærerstillede spørgsmål.
  • Herefter følger en mere åben samtale mellem elever og lærer om delemnet, problemstillingen og produktet.