Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
ReligionsLex
Opslagsværk med religiøse og livsfilosofiske begreber
Tidslinje
Religionernes og etikkens historie
Søg i portalen



Af Helle Hinge

Synd er et religiøst begreb. Synd er en handling, som ikke er god.

Synd kan også være en tanke, som ikke er god. Tanker påvirker nemlig også det, som er mellem mennesker.

Ifølge kristendommen fjerner man sig selv fra Gud (det gode), når man synder. Man fjerner sig dermed også fra andre mennesker og fra det gode, som burde være mellem mennesker.

Syv dødssynder og deres modsætninger
I kristendommen har man siden middelalderen talt om syv dødssynder.

Dødssynderne har fået deres navn, fordi de kan æde én op indefra og føre til en åndelig død. Man kan også blive så besat af fx vrede eller misundelse, at man slår andre ihjel. Dermed kan dødssynder også føre til fysisk død.

Hver dødssynd har en modsætning, som er en dyd. En dyd er en god egenskab, som kan hjælpe mennesket væk fra at synde.