Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
ReligionsLex
Opslagsværk med religiøse og livsfilosofiske begreber
Tidslinje
Religionernes og etikkens historie
Søg i portalen

Ritualer

Af Carsten Viggo Nielsen 


Vi laver alle små ritualer hele tiden. Ritualer er nemlig, når den samme handling udføres på samme måde gang efter gang. En særlig form for ritualer er religiøse ritualer. De knytter sig altid til en bestemt religiøs forestillingsverden. Her har de til formål at skabe forbindelse mellem mennesker og det guddommelige, så noget bestemt kan ske.


Når man vasker sine hænder, gør man det som regel på samme måde hver gang. Derfor kan det betegnes som et ritual. Men det er ikke nødvendigvis et religiøst ritual. Det afgør i stedet den sammenhæng, som ritualet indgår i. © iStockphoto/Sasiistock

Religiøse ritualer er kendetegnet ved to forhold, som gør religiøse ritualer til noget andet og mere end ikke-religiøse ritualer:
  1. Ritualerne hænger altid sammen med en eller flere myter og de guder, som myterne beskriver
    Nogle gange spiller de, der udfører ritualerne, et lille rollespil eller en form for teaterstykke, hvor passager fra de religiøse myter opføres. Andre gange nævnes myter eller personer fra myterne blot.

  2. Ritualerne forestilles at medføre noget, som normalt ligger uden for den menneskelige indflydelse
    For at et ritual kan betegnes som religiøst, er det ikke nok, at det fx bidrager til, at man husker at få tøj på og spise morgenmad hver morgen. Religiøse ritualer er til for noget mere og vigtigere.

    Nogle ritualer er til for at sikre udøvernes forbindelse til det guddommelige, andre handler om at sikre godt vejr eller et godt jagt- eller høstudbytte. Andre igen lader ritualdeltagerne gå fra et livsstadie til det næste. Dette sker alt sammen med forestillingen om hjælp fra det guddommelige.
Nogle religiøse ritualer er korte og enkle, andre er lange og komplicerede. Ved fx at gøre korsets tegn foran et helgenbillede udfører den katolske kristne en handling, som uden ord henviser til myten om Jesus' korsfæstelse. Samtidig er der tale om en kommunikation med guden om, at de, som udfører ritualet, tilhører et bestemt religiøst fællesskab, der netop dyrker denne guddom.


For de fleste mennesker er tandbørstning et fast morgenritual, men det er sjældent en religiøs oplevelse. © iStockphoto/CaseyHillPhoto


En morgenbøn er til gengæld et religiøst ritual, fordi det rummer religiøse handlinger og kommunikation med en eller flere guder. © iStockphoto/Zurijeta

Krise og nulstilling: Tre faser i ritualer 

Alle religiøse ritualer kan opdeles i tre faser. Den midterste fase er den vigtigste del af ritualet, og hvor tingene sker. Det er således i denne fase, ritualudøverne mener, at de kan gøre eller opnå noget særligt, som under normale omstændigheder ellers ville være umuligt.

For at det kan ske, skal ritualudøverne først gøre sig klar, så kommunikationen med det guddommelige kan foregå ordentligt. Man kan ikke bare traske hen til fx en gudestatue og sige: ”Jeg skal ud at fiske, så stik mig lige lidt godt vejr!”

Dette giver mening, hvis man forestiller sig, at mennesker og guder opholder sig i forskellige virkeligheder, og at menneskenes virkelighed kun kan mødes med den guddommelige virkelighed gennem ritualerne.

Udøverne af ritualet skal gennem ritualet først udskilles fra det almindelige og vante, og derefter skal de udrette noget særligt ved at kommunikere med det guddommelige på grænsen til den guddommelige virkelighed. Til sidst skal de genoptages i deres egen virkelighed, så tilværelsen igen kan gå sin vante gang.


I mange religiøse bygninger må man ikke have sko på indenfor. Ved at tilpasse sig reglerne for at være i guders nærvær udskiller man sig fra den menneskelige og normale virkelighed.  © iStockphoto/leezsnow

Ritualernes tre faser kan vi derfor kalde for udskillelsesfasengrænsefasen og genoptagelsesfasen:
  1. Udskillelsesfasen
    Udskillelsen kan man kende på, at ritualdeltagerne oftest skal udføre forskellige handlinger i en bestemt rækkefølge og på bestemte måder. Det kan fx være en rituel afvaskelse, hvor de vasker det ”urene” af sig. Det kan også være, at de tager noget bestemt tøj på, eller siger nogle bestemte bønner. Formålet er dog altid det samme: At gøre personen eller personerne klar til at skabe forbindelse til det guddommelige.

  2. Grænsefasen
    I denne fase mener man, at ritualdeltagerne for en tid at befinder sig i en særlig tilstand, hvor det guddommelige og det menneskelige kan mødes. Her kan ritualdeltagerne også bede om hjælp og støtte fra det guddommelige. I grænsefasen er alt, hvad der siges og gøres, som regel endnu mere fastlagt end i udskillelsesfasen.

    Nogle gange udføres fastlagte handlinger, som fremviser begivenheder fra myterne. Ofte vil man i disse handlinger kunne fornemme en højere grad af alvor og varsomhed med, at handlingerne bliver udført korrekt. Man kan sige, at livets vante rammer nedbrydes i denne del af ritualet for at gøre plads til en ny ramme. Grænsetilstanden hjælper på denne måde deltagerne til at forstå, at der nu er noget bestemt, som er ved at ændre sig.

  3. Genoptagelsesfasen
    Her vender ritualdeltagerne tilbage til den almindelige virkelighed og kan igen opføre sig som vanligt. Ritualet forventes at have virket. Ved denne sidste del af ritualet, der kan være ganske kortvarig, opløses den højtidelige stemning gradvist.

Ritualer til forskellige formål


Overgangsritualer markerer, at en eller flere personer går fra et livsstadie til et andet, fx en vielse.

Initiationsritualer er en bestemt slags overgangsritualer, hvor en person optages (=initieres) i det religiøse fællesskab. Som ved andre overgangsritualer fremstilles overgangen ofte i form af en ritualiseret genfødsel, der symboliserer nedbrydelsen af et foregående livsstadie og genopbygningen af et nyt. 

Kalenderritualer udføres på bestemte tidspunkter af kalenderåret. I disse ritualer mindes man særlige begivenheder fra den givne religions myter, som har en særlig betydning for tilhængernes syn på verden, hinanden og andre.

Hverdagsritualer er i religionerne de mindre handlinger, der udføres hver dag. Det fx være bøn eller små ofringer, der bringes til guderne. Gennem disse religiøse hverdagsritualer holdes kontakten med det guddommelige løbende ved lige.

Kriseritualer udføres, når noget er gået galt. Her bedes en eller flere guder om hjælp til at udbedre en stor krise. Sådan en krise kan fx være, hvis en tørke har udelagt markernes afgrøder, og man derfor ikke har mad nok til alle. Kriseritualer kan også foretages i forbindelse med krig eller naturkatastrofer.

Faglige spørgsmål


Ud fra et af ritualerne herunder skal I besvare de tilhørende spørgsmål. Svarene kan sendes til jeres lærer ved hjælp af i-guiden på denne side. I kan også arbejde med spørgsmålene i mindre grupper med fælles opsamling i klassen.

Opgave 1: Fodvask på festival
I Det Nye Testamente beskrives det, hvordan Jesus vaskede sine disciples fødder for at lære dem om ydmyghed.

Artiklen til denne opgave handler om fodvask på en musikfestival. Læs artiklen her.
  • Hvem er med i ritualet på musikfestivalen?
  • Er der nogen sammenhæng mellem myte og ritual - i så fald hvilken?
  • Hvad er formålet med ritualet?

Opgave 2: Nadver

Efter at Jesus ifølge Det Nye Testamente havde vasket sine disciples fødder, serverede han dem et påskemåltid efter jødisk tradition. Det gjorde han med ordene: ”Tag det og spis det; dette er mit legeme. [...] Drik alle heraf; dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse.” (Matthæusevangeliet, kap. 26, v. 26-29)

Dermed blev måltidet et symbolsk offer bragt af guden selv, fordi han senere lod sig dræbe for menneskenes synder.

Læs følgende artikel om nadver i kristendom her.
  • Hvilken type ritual er nadver (kalenderritual, hverdagsritual, overgangsritual, kriseritual, andet)?
  • Prøv herefter at opdele ritualet i udskillelsesfasen og grænsefasen (genoptagelsesfasen beskrives ikke i denne artikel).
  • Hvad er ritualets højdepunkt, og hvad sker der i ritualet, som leder hen mod dette punkt?

Opgave 3: Bar Mitzvah og konfirmation
I flere religioner skal man på et bestemt tidspunkt i sit liv bekræfte sin tro over for sig selv, for det religiøse fællesskab samt for guden eller guderne.

Der er mange lighedspunkter, men også forskelle, mellem den jødiske Bar Mitzvah og den kristne konfirmation. Læs mere om Bar Mitzvah her.
  • Hvilken type ritual er Bar Mitzvah (kalenderritual, hverdagsritual, overgangsritual, kriseritual, andet)?
  • Prøv at opdele ritualet i udskillelsesfasengrænsefasen og genoptagelsesfasen - hvad kan I finde af oplysninger om hver af faserne?
  • Kender I lignende ritualer fra andre religioner? Hvilke ligheder og forskelle er der?
  • Hvad er ritualets højdepunkt, og hvad sker der i ritualet, som leder hen mod dette punkt?
Tilbage