Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
ReligionsLex
Opslagsværk med religiøse og livsfilosofiske begreber
Tidslinje
Religionernes og etikkens historie
Søg i portalen

Reformationsjubilæet

Af Helle Hinge

I 2017 er det 500 år siden, at den tyske munk Martin Luther var med til at starte reformationen. Det fejres med en række arrangementer både i og uden for kirken i Danmark. Nogle parter mener, at Luther var med til at bane vejen for nutidens demokratier. Andre parter mener dog, at han var modstander af demokratiske rettigheder.


Fortællingen om Luthers ophængning af de 95 teser (kritikpunkter) på kirkedøren i Wittenberg i 1517 er videreført i både historieskrivning og i malerkunsten. Nutidens historikere er dog ikke helt sikre på, at Luther selv slog teserne op på kirkedøren. Til gengæld er de sikre på, at det var normal praksis blandt kirkens folk at offentliggøre kritiske bemærkninger til teologiske spørgsmål på dørene til kirkerne rundt om i Europa på dette tidspunkt. © Gyldendal

Jubilæum

Et jubilæum er et tidspunkt, hvor man fejrer, at det er et bestemt antal år siden, at en bestemt begivenhed fandt sted. Et jubilæum regnes som vigtigst, når der er gået et rundt antal år (med nuller), fx 500 år, som det er tilfældet med reformationsjubilæet.

Reformationen

Ordet 'reformation' betyder 'fornyelse'. Det er også en betegnelse for en bevægelse inden for kristendommen i 1500-tallets Europa. Med denne bevægelse blev der skabt en ny kristen retning.

Det hele begyndte med, at den tyske munk Martin Luther (1483-1546) og andre katolikker ville ændre på (reformere) den katolske kirke. Andre kendte reformatorer på den tid var Jean Calvin og Ulrich Zwingli. Luther var altså ikke alene om at ville reformere kirken.

Luther protesterede især, fordi kirken tjente penge på folks synder og dårlige samvittighed over deres dårlige handlinger. Pengene blev tjent på at sælge afladsbreve, som skulle give syndsforladelse, dvs. tilgivelse for købernes synder.

Luther og demokrati

Demokratiske samfund bygger på tre værdier: frihed, lighed og solidaritet. Vi skal senere i denne artikel se nærmere på Luthers forhold til de tre værdier. Det skal vi, fordi der findes vidt forskellige meninger om Luther. Det vidner fejringen af reformationsjubilæet i Danmark også om.

Fejringen af reformationsjubilæet viser os, hvor forskellige holdningerne til Luther rent faktisk er. Nogle ser Luther som en person, der har banet vejen for demokratiet. Andre ser ham som en anti-demokrat af den værste slags. Denne gruppe af kritikere kalder Luther for en religiøs fundamentalist.

En fundamentalist mener, at religiøse tekster, fx fra Bibelen eller Koranen, skal tolkes helt bogstaveligt. Luther gik da også meget op i, hvordan Bibelen skulle tolkes. Og han accepterede kun sin egen tolkning. Det viser flere kilder fra samtiden, herunder Luthers egne værker.

Tolkninger af Luther
Luther levede ikke i et demokratisk samfund, og han havde ingen planer om at skabe et demokrati. Vi kan ikke vide, hvad han ville synes om vores samfund i dag. Vi kan kun vide noget om, hvad han mente om sin egen samtid. Vi har nemlig hans bøger og andre skrifter, hvori han konkret giver udtryk for sine synspunkter. Det er disse tekster, som lutheranere (tilhængere af Luther) og deres kritikere tolker på forskellige måder.

Luther og humanisme

I Undervisningsministeriets Demokratikanon tolkes Luther som en mand, der var med til at bane vejen ”for det humanistiske grundsyn om respekt for det enkelte menneskes ret til en udvikling i frihed og ansvarlighed, som siden blev kendetegnede for det vestlige demokrati”.

Kritik af Demokratikanon
Kritikerne af Demokratikanon siger, at Luther ikke var humanist. Andre i hans samtid talte for humanistiske værdier, men bestemt ikke Luther. Mens andre humanister i samtiden gik ind for religiøs tolerance, skrev Luther hadefulde tekster om andre religiøse grupper, der talte både andre kristne, jøder og muslimer. Hvis han levede i dag, ville han blive kaldt en hadprædikant, siger nutidens kritikere.

Luther og frihed

Med humanismen opstod individualismen. Det betød, at mennesker fik mere frihed og blev mere individualistiske. Luthers tilhængere ser ham som humanismens ”fader”, der gav kristne mere frihed i måden at være kristen på. Nogle fremhæver også , at han selv brød med sin fars ønsker – og blev munk i stedet for skomager. Senere brød Luther med munkelivet og giftede sig.

Kritik
Kritikerne mener, at Luther nok var oprørsk og gav sig selv frihed til at ændre på kristendommen, ligesom han brød med sin fars ønsker. Men han tillod ikke andre den slags friheder, da han selv fik magt. Han var så stærkt imod religionsfrihed, at han opfordrede til drab på anderledes troende.

Luther og lighed

Luthers tilhængerne fremhæver, at Luther skabte protestantiske kirker, hvor alle døbte kunne være præster. Dermed kom der mere lighed ind i kristendommen – ligesom da Luther i 1524 talte for at lave skoler for både piger og drenge.

Kritik
Men kvinderne kunne ikke blive præster, fremhæver kritikerne. Det var så vild en tanke, at den slet ikke blev tænkt på Luthers tid. Endnu i dag mener nogle præster (også lutheranere), at kvinder ikke kan være præster. Begrundelsen for skoler for både piger og drenge, var ikke, at de to køn skulle stilles lige, få uddannelse og arbejde uden for hjemmet.

Faktisk skulle kvinder være husmødre og adlyde deres mand, far og Gud. Piger skulle også i skole, fordi Luther ønskede, at alle kunne læse og forstå Bibelen. Det var også grunden til, at han oversatte den til tysk, så tyskerne kunne læse den på deres eget sprog.

Luther og solidaritet

Luther gjorde det muligt for hver enkelt kristen at møde Gud direkte – uden præster som mellemmænd. Han sørgede også for, at de ikke skulle betale en masse penge for afladsbreve. På den måde var Luther solidarisk med lægfolket, dvs. med almindelige mennesker.

Kritik
Da fattige tyske bønder hørte, at Bibelen taler om fælles ejendomsret og hjælp til fattige, håbede de på Luthers støtte. De ville gøre oprør mod godsejernes undertrykkelse af dem – nu med Bibelen som argument.

Men Luther gik ind for total lydighed over for alle autoriteter. ”Stød, hug, dræb nu, hvem der kan!” Sådan lød Luthers opfordring til drab på de oprørske bønder. 100.000 tyske bønder døde, og det var en tredjedel af dem alle.

Reformationen havde indtil da været på vej til at blive en social revolution, men det endte med det tyske bondeoprør, som Luther ikke var solidarisk med.

Faglige spørgsmål

Spørgsmålene kan besvares og sendes til din lærer ved hjælp af den relevante i-guide på denne side. I kan også arbejde med spørgsmålene i mindre grupper med fælles opsamling i klassen.
  1. Hvordan er der forskel på tilhængere og kritikere af Luther og deres meninger om ham?
  2. Hvilke værdier bygger demokratier på, og hvordan ses disse værdier i det danske samfund i dag? Giv eksempler.
  3. Har du oplevet grænser for frihed, lighed og solidaritet i dit liv? Forklar hvordan.
  4. Hvad betyder frihed, lighed og solidaritet for dig i hverdagen? 
  5. Find detaljer i billedet malet af Lucas Cranach den Yngre. Slå gerne symboler op i et religionsleksikon eller i ReligionsLex her på fagportalen. Hvad er lammet fx et symbol på?
Tilbage