Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
ReligionsLex
Opslagsværk med religiøse og livsfilosofiske begreber
Tidslinje
Religionernes og etikkens historie

Hvad er en problemstilling?


En problemstilling består af et eller flere spørgsmål.

Når du undersøger noget, er din problemstilling en hjælp i dit arbejde – bl.a. til at finde ud af, hvilke kilder du kan bruge. Men det kan spørgsmålene kun, hvis de er gode.

Åbne spørgsmål
Der er mange forskellige religioner og retninger, og der findes ikke mange førstehåndskilder som giver oplysninger om dem. Det er umuligt at undersøge alt, hvad der er sket.

Når du arbejder med kristendomskundskab, er det vigtigt at overveje, hvad du gerne vil finde ud af. Det gør du bedst ved at stille åbne spørgsmål. Men spørgsmålene må heller ikke være så åbne, at de bliver upræcise.

Et åbent spørgsmål er ét, som du ikke bare kan svare ”ja” eller ”nej” til.

Det skal heller ikke være et spørgsmål, som kun er ren fakta, fx ”Hvor mange religioner bliver praktiseret i Danmark?” Svaret kan man jo hurtigt finde ved at slå op i en bog eller google det.

Og så er det selvfølgelig spild af tid at stille et spørgsmål, som du kender svaret på i forvejen.

Relevante spørgsmål
Spørgsmålene skal også handle om noget, der er vigtigt i kristendomskundskab, fx være rettet mod at få noget at vide om menneskers tro, forhold, samfund, magt eller kultur.

Det skal være muligt at belyse spørgsmålet. Der kan sagtens være flere svar. Svarene behøver ikke at være de eneste rigtige. Ofte må man nøjes med svar, der er sandsynlige eller mulige. Men det er vigtigt, at man kan argumentere for eller dokumentere svarene ved hjælp af kilder.

Spørgsmål til delemnet Abort
Lad os tage et eksempel. To elever arbejder sammen i forberedelsen til prøven. De har trukket temaet Etik, som klassen har arbejdet med. De bestemmer sig for delemnet Abort, som læreren synes, at de skal arbejde videre med.

Læreren opfordrer dog de to elever til at indkredse delemnet. Hun foreslår, at de finder nogle gode spørgsmål, der kan indgå i deres problemstilling, og bruger dem til at afgrænse delemnet.

De to elever laver hurtigt to spørgsmål:
  1. Hvor mange får abort om året i Danmark?
  2. Hvorfor får man en abort?
Da de spørger læreren, om spørgsmålene kan bruges, synes hun ikke, at de er så gode. Det første er et rent faktaspørgsmål. Det andet er umuligt at svare på og vil blive spekulativt og upræcist.

På baggrund af lærerens vejledning arbejder de to elever videre med spørgsmål til delemnet Abort. Da timen er slut, når de frem til følgende:
  1. Hvordan har man set på abort i Danmark gennem historien?
  2. Hvorfor er abort forkert set i et religiøst og etisk perspektiv?
Spørgsmålene er egnede til at indgå i en problemstilling. 

Det første spørgsmål afgrænser delemnet til en bestemt tid og et bestemt sted. Spørgsmålet lægger også op til, at eleverne undersøger forskellige holdninger til abort gennem tiden.

Det andet spørgsmål hænger sammen med, at eleverne undrer sig over, hvorfor abort ses som et etisk og religiøst dilemma.

I det videre arbejde er det nødvendigt, at eleverne præciserer spørgsmålet. Fx i hvilke lande er det ulovligt at få abort, og i hvilke situationer er abort tilladt?

Endelig er det hensigtsmæssigt, at eleverne lader et spørgsmål som ”Hvornår opstår liv?” indgå. Så bliver det centrale begreb abort belyst i problemstillingen.

Egnet eller uegnet?
Her er nogle spørgsmål. Egner de sig til at indgå i en kristendomskundskabsfaglig problemstilling? Begrund.

  1. Har Jesus levet?
  2. Hvilken religion er størst?
  3. Kan man blive konfirmeret, når man ikke tror på Gud?
  4. Hvad er forskellen på at blive bisat og begravet?
  5. Hvorfor spiller mad en stor rolle i religioner verden over?
  6. Hvad er forskellen på en sang og en salme?
  7. Hvis der findes en gud, hvorfor er der så ondskab i verden?
  8. Hvorfor er der nogen, der slår ihjel i religionens navn?
  9. Hvorfor holder vi jul?

En god problemstilling?

Formuler en problemstilling, der består af 1-3 spørgsmål.

Vurder din problemstilling. Den er god, hvis den lever op til følgende kriterier:
  • Lægger op til, at du arbejder med en reel kristendomskundskabfaglig problemstilling.
  • Spørgsmålene er klare og tydelige.
  • Du kan få adgang til forskellige kilder, der kan bruges til at belyse problemstillingen.
  • Det er realistisk, at du kan besvare problemstillingen inden for de givne rammer (bl.a. den tid, der er afsat til arbejdet).
  • Problemstillingen lægger op til undersøgelser, der er relevante i faget kristendom.
  • Problemstillingen indeholder spørgsmål på forskellige niveauer (beskrivende, forklarende, vurderende osv.)
Det er en dårlig problemstilling, hvis den:
  • Lægger op til ren gengivelse af, hvad der står i en bog eller på en hjemmeside.
  • Mangler fokus (ingen sammenhæng mellem spørgsmålene).
  • Er for bred.
  • Ikke lægger op til diskussion.
  • Faktisk ikke kan besvares.
  • Er upræcis.